Til lokalområder i Viborg Kommune
Ny pris sætter lys på Landdistrikternes Ildsjæle
Har du ofte tænkt, at dit lokalområde ikke ville være dette fantastiske sted, hvis ikke det var for lige præcis Hans eller Grethe – eller de tre musketerer? Og har du også tænkt, at de fortjener tak og anerkendelse for den store indsats de gør?
Så er det nu, du kan indstille din kandidat til prisen Landdistrikternes Ildsjæle!
Læs mere om prisen her og indstil din kandidat
Landdistriktskonference 2020 – Bosætning; nye naboer og nye muligheder
Energimuseet i Tange danner igen i år rammen om landdistriktskonferencen, som arrangeres af Landdistriktsudvalget og Viborg Landsbysammenslutning. Konferencen holdes d. 3. marts. Sæt allerede nu X i kalenderen.
Temaet i 2020 er “Bosætning – nye naboer og nye muligheder.” På konferencen kan deltagerne bl.a. opleve formand for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard samt sociolog og fremtidsforsker, Birte Lindal. Der bliver naturligvis også lejlighed til at møde repræsentanter for de to arrangører.
Information om konferencen og om tilmelding kommer i det nye år.
Med venlig hilsenSusanne Bendtsen, Borgerguide og kulturmedarbejder
Direkte tlf.: 87 87 88 03
Kultur & Udvikling, Fællessekretariatet
Prinsens Alle 5, DK- 8800 Viborg